Juridisk

Privatlivspolitik

Sidst opdateret: marts 2026 · Gælder fra: marts 2026

Under gennemgang af advokat

1. Dataansvarlig

Den dataansvarlige for behandlingen af dine personoplysninger på ejerblik.dk er:

Lightholt ApS
CVR-nr.: 40129537
E-mail: info@ejerblik.dk
Hjemmeside: ejerblik.dk

Ejerblik er en digital platform til kortlægning og dokumentation af virksomheders digitale aktiver, udviklet og driftet af Lightholt ApS.

2. Hvilke personoplysninger behandler vi?

Vi behandler følgende kategorier af personoplysninger:

  • Kontaktoplysninger: Navn og e-mailadresse (ved oprettelse, login og kommunikation)
  • Virksomhedsoplysninger: CVR-nummer, firmanavn og branche (ved oprettelse af virksomhedsprofil)
  • Platformsdata: De digitale aktiver, noter og dokumenter du registrerer i Ejerblik
  • Tekniske oplysninger: IP-adresse, browsertype, enhedsoplysninger og tidsstempler for login og handlinger (pseudonymiserede)
  • Kommunikation: E-mailkorrespondance og supporthenvendelser
  • Analysedata: Aggregerede og pseudonymiserede brugsdata (sidevisninger, klik, sessionsvarighed) indsamlet via Umami Analytics og Contentsquare, såfremt du har givet samtykke

3. Behandlingsgrundlag og formål

Vi behandler dine personoplysninger på følgende retsgrundlag, jf. databeskyttelsesforordningens (GDPR) artikel 6:

Kontraktopfyldelse — art. 6, stk. 1, litra b

Behandlingen er nødvendig for at opfylde vores aftale med dig om adgang til Ejerblik-platformen. Det omfatter: oprettelse og administration af din konto, levering af platformens funktioner (aktivregister, audit-checklister, rapporter), og kommunikation om driftsforhold.

Berettiget interesse — art. 6, stk. 1, litra f

Vi behandler tekniske logs og sikkerhedsrelaterede oplysninger af hensyn til vores berettigede interesse i at sikre platformens drift, forhindre misbrug og opretholde informationssikkerhed.

Samtykke — art. 6, stk. 1, litra a

Analysedata via Umami Analytics og Contentsquare indsamles udelukkende på baggrund af dit frivillige samtykke, som gives via vores cookie-banner. Du kan til enhver tid trække samtykket tilbage uden konsekvenser for din brug af platformen. Nyhedsbrevsabonnement er ligeledes baseret på samtykke.

Retlig forpligtelse — art. 6, stk. 1, litra c

I det omfang lovgivningen kræver det, behandler vi oplysninger til opfyldelse af retlige forpligtelser (f.eks. bogføringsloven ved fakturering).

4. Databehandlere og tredjepart

Vi deler ikke dine personoplysninger med tredjepart til markedsføringsformål. Vi anvender følgende databehandlere, som alle er underlagt skriftlige databehandleraftaler og behandler data i overensstemmelse med GDPR:

LeverandørFormålDataplacering
Supabase Inc.Database og brugerautentifikationEU (AWS Frankfurt)
Hetzner Online GmbHServerinfrastruktur og applikationshostingEU (Nürnberg, DE)
Resend Inc.Transaktionelle e-mails (bekræftelse, nulstilling)EU
Umami SoftwareAnonymiseret trafikanalyse (kun ved samtykke)EU (cloud.umami.is)
Contentsquare SASUX-adfærdsanalyse, sessionsoptimering (kun ved samtykke)EU
Hotjar Ltd.Adfærdsanalyse på applikationssider, heatmaps og sessionsoptagelser (kun ved samtykke)EU
MailerLite UABNyhedsbrev (kun ved tilmelding)EU

Alle tredjepartsleverandører er underlagt deres egne databeskyttelsespolitikker. Databehandleraftaler foreligger for alle ovenstående.

5. Overførsler til tredjelande

Vores primære databehandlere er placeret inden for EU/EØS. Supabase anvender AWS i Frankfurt (eu-central-1), og Resend behandler e-mails inden for EU. Såfremt der undtagelsesvist overføres data til tredjelande, sker dette med passende garantier, jf. GDPR artikel 46 (typisk EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser).

6. Opbevaring

Vi opbevarer dine personoplysninger så længe din konto er aktiv eller nødvendigt for at opfylde de formål, der er beskrevet i denne politik:

  • Kontooplysninger: Slettes inden for 30 dage efter sletning af din konto
  • Sikkerhedslogs: Opbevares i op til 12 måneder
  • Regnskabsoplysninger ved fakturering: 5 år jf. bogføringsloven
  • Nyhedsbrev: Til du afmelder dig, herefter slettes din e-mail inden for 30 dage

7. Dine rettigheder

Du har følgende rettigheder i henhold til GDPR artikel 12–21. Du kan udøve dem ved at kontakte os på info@ejerblik.dk. Vi svarer inden for 1 måned, jf. artikel 12, stk. 3.

  • Indsigt (art. 15): Ret til at se hvilke oplysninger vi behandler om dig
  • Berigtigelse (art. 16): Ret til at få urigtige oplysninger rettet
  • Sletning (art. 17): Ret til at få dine oplysninger slettet ("retten til at blive glemt")
  • Begrænsning (art. 18): Ret til at få behandlingen begrænset under visse omstændigheder
  • Dataportabilitet (art. 20): Ret til at modtage dine oplysninger i et struktureret, maskinlæsbart format
  • Indsigelse (art. 21): Ret til at gøre indsigelse mod behandling baseret på berettiget interesse
  • Tilbagekaldelse af samtykke (art. 7, stk. 3): Ret til at trække samtykke tilbage til enhver tid (analytics, nyhedsbrev)

8. Klage til Datatilsynet

Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du mener, at vi behandler dine personoplysninger i strid med databeskyttelsesreglerne:

Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Tlf.: 33 19 32 00
E-mail: dt@datatilsynet.dk
Web: datatilsynet.dk

9. Cookies

Ejerblik anvender cookies og lignende teknologier. En detaljeret oversigt over hvilke cookies vi anvender, deres formål og levetid finder du i vores cookiepolitik.

Vi anvender teknisk nødvendige cookies (session og præference) uden samtykke. Analyseværktøjer (Umami og Contentsquare) aktiveres kun med dit samtykke via vores cookie-banner.

10. Ændringer til denne politik

Vi opdaterer løbende denne privatlivspolitik, hvis vi ændrer måden vi behandler personoplysninger på. Væsentlige ændringer varsles via e-mail til registrerede brugere minimum 14 dage inden ikrafttræden. Den aktuelle version er altid tilgængelig på ejerblik.dk/privatlivspolitik.

11. Kontakt

Spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger kan rettes til:

Lightholt ApS · info@ejerblik.dk · ejerblik.dk